Arkiv - se hvad der er spillet i 2012

 
   SHAMROCK

 

 

 

TIRSDAG 10.1.2012 kl. 19:30
Løssalg balkon kr. 135,- | Spisning kr. 165,-  
Shamrock vil være kendt for de fleste, der har hørt irsk folkemusik i Danmark gennem de seneste 20 år.
Især på Tarm Festival har rigtig mange hørt dem. Selvom nordirske Denis McLaughlin og vestjyske Svend Erik Høedt Larsen efterhånden har en del år på bagen, lyser spilleglæden stadig ud af dem, når de går på scenen.


Repertoiret er selvfølgelig irsk. Det spænder fra smukke ballader fra Denis´ hjemby Derry over til vittige druksange + meget andet godt. Det er de irske sange, der står musikernes hjerte nær, og folkmusikken har også inspireret dem hver især til at lave egne kompositioner. I februar 2009 udkommer SHAMROCK´s første CD, som hedder "Never to late", det er en CD fyldt med de kendeste SHAMROCK numre gennem deres 20 års samspil.
De glæder sig utroligt meget til at præsentere denne CD. Du kan bla. høre The town I love so well, Spanish Lady og Yarmouth town.

 

 
   LINDA P. -og mig          STAND-UP COMEDY

 

 

 

ONSDAG 11.1.2012 KL. 19:30
Entré kr. 190,- | Nr. teateropstilling
Linda P er dronningen af dansk stand-up. En hamrende barsk, børnehadende, pinlig og stormundet dronning, men ikke desto mindre. Gennem de seneste år har hun lagt anmeldere og publikum ned, hvor hun kom, og hun bliver stadig bedre.

Det hele begyndte for Linda P på DM i stand-up i 2004, hvor hun kom ind fra venstre og snuppede andenpladsen.

Gengivelsen af hendes måske virkelige, måske opdigtede liv på Havnen og hendes betragtninger over børn, parforhold og kvinder giver stærke lattermuskler – og Linda P har på ganske få år opbygget en enorm fanskare. Af både mænd og kvinder.

Linda P blev senest årets komiker ved Zulu Comedy Galla 2010.Varighed: ca. 2x40 min.(med pause)

UDSOLGT !

 
   DANS PÅ TOPPEN          Ballerup musikskole præsenterer...

 

 

 

LØRDAG 14.1.2012
Entré kr. 30,- under 16 år gratis | Nr. teateropstilling
Billetsalg i indgangen.
Ballerups børn & unge fra skolerne:
Egebjerg | Rosenlund | Måløv danser.

Program:
13.45-14.45 Show 1 - Egebjerg
16.45-17.45 Show 2 - Rosenlund
19.45-20.45 Show 3 - Måløv

Showets værter og koreografer:
Merete Dam & Kirsten Østrup.

– en danse- og musik showdag

 

 
   »LOVE BABE« NIELS HAUSGAARD & Signe Svendsen

 

 

 

ONSDAG 18.1.2012 KL. 19:30
Entré kr. 240,- | Nr. teateropstilling |  Spisning kr. 150,- 
Af Haicam Sdolbren
Niels Hausgaard, titlen "LOVE BABE"? Hvad skyldes den?

Jeg har vel bare bemærket, at sangskrivning i dag handler mest om kærlighed, forelskelse og pubertet. Den bølge vil jeg godt surfe med på.

Hvorfor på engelsk? Fordi "KÆRLIGHED SPÆDBARN" lyder endnu mere tåbeligt. Jamen, kommer showet så til at handle om kærlighed?
Ja, så meget som jeg kan klare.

Hvad med den politiske satire, er den ude?
Nu skal vi jo lige give den nye Radikale regering en chance for at komme i gang. Tør man spørge, om du er blevet radikal?
Hidtil har det ikke kunnet betale sig for mig, men nu får vi se.

Signe Svendsen er med igen efter et par års pause?
Ja, da Signe gik solo, begyndte lønforhandlingerne at trække ud. Hun tog til sidst argumentet "træerne gror jo ikke ind i Himlen" til efterretning, så nu prøver vi igen. Gror træerne aldrig ind i Himlen, Niels Hausgaard?
Nu bliver du filosofisk. Jo, selvfølgelig gør de det, se på landbruget. Spørgsmålet er bare, hvor langt ind, de gror – og hvor længe.
Mener du det? Jeg ved det ikke. Jeg er aldrig skråsikker. Aldrig?
Det har jeg aldrig været, bliver det heller aldrig, og det kan du få skriftligt.

Så vidt jeg kan se, har du 40års jubilæum i år. Hvor længe kan du blive ved med at turnere? Du er jo ikke helt ung. Nej, men heller ikke helt gammel. Når publikum ikke gider mere, gør jeg heller ikke. Er der mere, du gerne vil sige? Nej, mon ikke det rækker? Jo.

UDSOLGT !

 
   OKIDOK Ha Ha Ha

 

 

 

SØNDAG 22.1.2012 KL. 16:00
Entré kr. 150,-   u.25år kr. 120,- | Nr. teateropstilling
Belgierne, Xavier Bouvier og Benoît Devos har skabt to figurer, der kunne stamme fra Tolkiens univers. De fletter sig ind og ud af en række gags, hvor glæden over, og fascinationen af klovnens underspillede måde at fortælle om livet på, står i centrum. De to unge mænd har raffineret den traditionelle klovn med store sko, klassisk make-up, og den røde næse. Samtlige sketch er knyttet sammen gennem deres fantastiske og mystiske univers.
Dagligdagens simple objekter – gulerødder, døre og papkasser - spiller klovnerne puds, og kaster dem ud i akrobatiske stunts, der betager og morer. De godmodige klovne har intet talesprog, men igennem deres lyde, mimik, og blikke udspiller sig et magtspil mellem de kærlige og klodsede følgesvende, der snart er verdens bedste venner og snart de værst tænkelige rivaler.

 
   PAUL MOROCCO SHOW  »OLÉ«        

 

 

 

TIRSDAG 24.1.2012 KL. 19:30
Entré kr. 180,-  | Nr. teateropstilling | Spisning kr. 165,-
Gæstespil fra Spanien/England.
En komisk - skør og vidunderlig hyldest til Flamenco og Latin musik med Paul Morocco, Guillermo de Endaya og Antonio Gomez! Det er international komik, musik og artisteri i verdensklasse når de tre ”guitaratos” fra Olé optræder.
Deres vilde flamenco-parodi blæser hjernen ud når de indtager scenen med storm, med deres blanding af humor og forbløffende musikalske færdigheder.

Olè har spillet i hele verden, flere hundrede gange.
De forvandler deres instrumenter til savspåner samtidig med at elmåleren løber løbsk. Paul Morocco og venner jonglerer ikke kun med guitarerne, men også med ild, bordtennisbats, æg, citrusfrugter og myter om macho manden, hans lidenskab og mandighed. Trioens slapstick show er lige så overbevisende som musikken.

Der trækkes hårdt både i strengene og i bizarre situationer med fyrværkeri, slagredskaber, stemmebånd og vild cajun. Baltoppen er stolte over at kunne præsentere disse verdensstjerner.

 
   HJARDEMÅL  - debatskabende teater om besættelsen af Hjardemål kirke i 1970.        

 

 

 

ONSDAG 25.1.2012 KL. 19:30
Entré kr. 180,- | Nr. teateropstilling
Gæstespil fra Thy Teater.
Vi er i begyndelsen af 1970’erne. Ungdomsoprøret er for alvor slået igennem og nye politiske vinde blæser over landet.
De vinde kommer også til Thy. Den unge og troende thybopige Ane fra en kristen familie forelsker sig i en af de langhårede hippier Hjalfe fra Thy lejren. Hun må ikke få ham for sine forældre, alligevel trodser hun deres forbud og tager ud i lejren til sin hjertes udkårne. Det får konsekvenser.

Det er den unge dramatiker Lærke Sanderhoff, som er barnefødt i den nordlige del af Danmark i det Vendsyssel’ske, der har skrevet manuskriptet. Lærkes fokus i stykket er bl.a. hvordan det nye og det eksisterende mødes. Hun stiller to samfundsprogrammer overfor hinanden. På den ene side den traditionelle og religiøse kernefamilie, og på den anden side hippierne med deres normopløsende og eksperimenterende tilgang til livet. Begge påstår at være hinanden overlegne. Begge føler de sig truede af hinanden. Kan de mødes? Og hvad opstår der i mødet?

Medvirkende: Christine Gjerulff, Pelle Nordhøj Kann, Mikkel Løvenholt Reenberg, Anne Gry Henningsen og Niels Vendius.
Instruktion: Minna Johannesson; Manuskript: Lærke Sanderhoff; Scenografi og lysdesign: Mårten K. Axelsson; Idé: Niels Vendius

 
   DE GYLDNE LØVER    Farvel til vore venner

 

 

 

LØRDAG 28.1.2012 KL. 20:00
Entré kr. 195,- | Nr. teateropstilling | Spisning kr. 165,-
De Gyldne Løver , som har eksisteret siden 1967, slutter nu, og laver en Afskedskoncert i Baltoppen :

De Gyldne Løver er en gruppe, der spiller dansk folkemusik med et glimt af irske undertoner. Mange af deres tekster er derfor danske (og handler om ØL), mens andre numre er på engelsk (som f.eks. slageren "Galway Bay").

Kender du et af følgende numre: "Hjemmebrændt", "Skænk et par drammer", "En omgang til", "Drik ud, folkens" eller "Et glas porter"? Eller hvad med: "Fru Jensens søn", "Manden som opfandt øl" eller "Jeg er ikke som de andre"?

Eneste og sidste koncert på Sjælland

UDSOLGT !

 
  VAR DET DET?                                                                  Cafeteater

 

 

 

SØNDAG 29.1.2012 KL. 15:00 | CAFÉFORESTILLING
Løssalg: gulv kr. 250,- |
 balkon kr. 225,-
MedlemsRabatPris: gulv kr. 180,- | balkon kr. 155,-
Børn, unge under 25 år (alle pladser) kr. 120,-
Spisning kr. 110,-
Jacob Morild fik seks stjerner og overstrømmende anmeldelser for denne forestilling, der er en blanding af samfundssatire, crazykomik og musikalsk slapstick.

”Danmarks skarpeste komiker
- hamrende intelligent og ætsende morsomt”
lød det i pressen efter premieren sidste år.

Nu i Baltoppen som søndagscafé.

Medvirkende: Jacob Morild med Nicolai Majlands Trio.
Gæstespil fra Café Liva.

Få billetter tilbage !

 
  OM BARONESSEN                                               Komedie

 

 

 

FREDAG 3.2.2012 KL. 19:30
Løssalg: gulv kr. 250,- |
 balkon kr. 225,-
MedlemsRabatPris: gulv kr. 180,- | balkon kr. 155,-
Børn, unge under 25 år (alle pladser) kr. 120,-
nr. Teateropstilling |
Spisning kr. 140,-
Hvad skete der egentlig, da den 32-årige håbefulde forfatter Thorkild Bjørnvig kom under 64-årige Karen Blixens vinger? Deres tætte venskab varede i fem år.

I slutningen af venskabet opsøgte Karen Blixen ham i hans
sommerhus, hvorefter de begge sendte et brev til den anden; hun for at sige, at hun var parat til at tage deres venskab op med fornyet kraft; han for at ende venskabet.
Efterfølgende modtog Bjørnvig endnu et brev fra Blixen med den korte meddelelse: ”Har fået Deres brev – brænd mit!” Og med det sluttede venskabet. Hvad de talte om i sommerhuset, og hvordan de kunne gå derfra med så forskellige følelser, er der ingen, der ved.
I Om Baronessen digter dramatikeren Thor Bjørn Krebs videre på dette interessante venskab med udgangspunkt i det sidste møde i sommerhuset samt tilbageblik på udviklingen af deres venskab; fra de mødes, fascineres, forelskes, frastødes og til sidst skilles.
Instruktion: Søren Iversen. Scenografi: Stine Martinsen.
Medvirkende:
Karen-Lise Mynster, Pilou Asbæk. I alt 4 medvirkende.

 
   UNGE SYNGER KLASSISK 2012

 

 

 

LØRDAG 4.2.2012 fra kl. 9.30 – ca. 16.00
Nr. teateropstilling | Gratis adgang.
40 unge sangere kommer fra hele landet for at deltage i konkurrencen
og dyste i klassisk sang. De skal hver især synge en dansk og en udenlandsk sang, arie eller lied og repertoiret spænder vidt fra Bach
over Verdi og Mozart til Carl Nielsen.

Steinwayflyglet er stemt og lyset sat, når tæppet går i Baltoppen, hvor deltagerne skal på scenen og afprøve deres klassiske talent foran et
stort publikum og konkurrencens dommere.

Det er et meget erfarent dommerpanel, bestående af operasanger og skuespiller Tonny Landy samt operasanger Jens-Christian Wandt m.fl.,
der bedømmer deltagerne. Der er flotte pengepræmier til de bedste sangere og den bedste akkompagnatør.

Efterfølgende får alle deltagerne en udtalelse fra dommerne.
Konkurrencen har sin helt egen “muse” og protektor, den anerkendte operasangerinde Ditte Andersen, og hun vil sammen med Kultur- og fritidsudvalgsformand Tom Nielsen uddele præmierne ved den festlige afslutning kl. ca. 16.00.

Udover selve konkurrencen får publikum også en fantastisk musikoplevelse, når udvalgte elever spiller et lille overflødighedshorn
af klassiske musikstykker enten på flyglet alene eller sammen med
andre instrumenter.

Som noget nyt, er der indstiftet en publikumspris, som publikum får indflydelse på. De kan nemlig stemme på deres egen favoritsanger,
og den af deltagerne der får flest stemmer, vil modtage en flot præmie.

Publikum er velkomne til enten at overvære hele eller dele af konkurrencen. Arr. Ballerup Musikskole

 

 

 
   ANTBOY - EN VASKEÆGTE SUPERHELT             Familieforestilling fra 6 år

 

 

 

SØNDAG 5.2.2012 KL. 15:00
Entré kr. 150,- | Børn & unge 120,-(18 år)
Nr. teateropstilling
Historien om Antboy er historien om lille, tykke Pelle Nøhrmann fra 6. klasse - skolegårdens nederste hakkekylling og Terror-Tvillingernes absolutte yndlings offer. Men da Pelle en dag bliver bidt af en temmelig speciel tissemyre, forandrer hele hans verden sig som med et trylleslag. Han begynder at udvikle de mest utrolige kræfter og bliver til superhelten Antboy – Myredrengen.

Antboy får hurtigt succes, selvom det ikke altid er lige nemt og lige sjovt at være superhelt i en søvnig dansk provinsby. Men kan han besejre de stærkeste modstandere af alle: kærligheden og skæbnen? Forestillingen er baseret på Kenneth Bøgh Andersens populære bøger – Tissemyrens bid, Operation Skæbnespil og Maskefald – i Antboy serien.

Oplev Robert Hansen i rollen som Antboy i denne magiske
og musikalske totaloplevelse med teater, film, masser af sang, musik og dans krydret med special effects, action og humor.

Medvirkende: Robert Hansen, Jens Andersen, Torben Sekov,
Camilla Lohmann m.fl.

Instruktør: Louise Schouw. Musik og manuskript: Chris Skytte. Kostumer: Kirsten Victoria Lind. Koreograf: Silas Holst. Film: Malene Dietz.

 

 
   SEX.VOLD.BLOD.SNASK

 

 

 

MANDAG 6.2.2012 KL. 19:30
Entré kr. 150,- | Børn & unge kr. 120,- (18 år)
Nr. teateropstilling
Med denne forestilling vender vi blikket mod den anden
side af verden. Mod dem som er vågne, mens vi andre sover. Alfian Bin Sa’at er nomineret til et utal af priser for sine stykker. Han er Singapores enfant terrible, og som muslim, marxist og homoseksuel, er hans stykker ofte groft
censurerede i hans hjemland.

For første gang spilles den singaporeanske dramatiker Alfian Bin Sa’at i Danmark. Med et dybt originalt, meget
fremmedartet og samtidigt uhyggeligt genkendeligt
stykke stilles der skarpt på civilisationstanken
set fra et asiatisk perspektiv.

Forestillingen består af seks meget forskellige scenebilleder:
Fra Singapore i nutiden over kolonitidens engelske borgerskab i 1800-tallet, den japanske besættelse, nutidens transvestitter og til en robot i sølvbikini på Nordpolen i 2020. Stykket kan især opleves af et ungt publikum – et godt stykke for forældre at tage unge med til og få oplevelser på scenen.
Gæstespil fra Teater FÅR302.

Medvirkende: Casper Crump, Charlotte E. Munksgaard,
Stine Schröder Jensen & Anders Mossling
.
Dramatiker: Alfian Bin Sa’at.

 
   EA EO "m2"   Fire unge jonglørers drengestreger

 

 

 

TIRSDAG 7.2.2012 KL. 19:30
Entré kr. 140,- | Børn & unge kr. 110,- (18 år)
Nr. teateropstilling
Fire jonglører fanget på en firkantet scene. De unge fyre fordriver tiden med kåd, drilsk og provokerende drenge leg. Som en flok haner spærret inde i en hønsegård har de travlt med at markere territorium, samtidig med at scenegulvet bliver mindre og mindre under fødderne på dem.
Deres sprog er cirkussets. Hættetrøjer bliver til kæk drengerøvskoreografi. De mestrer stoledans, som var det en olympisk disciplin. For dem er jonglering den naturligste ting i verden.

Men jonglering er ikke bare jonglering. Det er en kamp, hvor kun den stærkeste - eller den mest snu - får lov til at forblive en del af fællesskabet. Scenen skrumper ind, og de bliver mere og mere afhængige af hinanden. Som i en minutiøst koreograferet ballet er der ikke plads til bare ét fejltrin.

M2 er Compagnie Ea Eos første forestilling. Med naturlighed og humor gør de fire belgiske fyre cirkuskunst til en hverdagsting serveret med ungdommelig energi og uimodståelig charme.
"Ea Eo skubber jonglørkunsten ud i en ny dimension, kaster et kritisk blik på verden og afslører en ny generation af cirkusartister".
-----
Af og med: Eric Longequel, Sander De Cuyper, Jordaan De Cuyper & Bram Dobbelaere Kunstneriske konsulenter: Joke Laureyns & Kwint Manshoven
Kostumer: Nele Content & Laurence Vlerick
Lysdesign: David Carney
I samarbejde med Kultur Netværk Danmark og Københavns Internationale Teater.

 

 
  HENRIK OG PERNILLE Klassisk komedie af Ludvig Holberg

 

 

 

ONSDAG 8.2.2012 KL. 19:30
Løssalg: gulv kr. 250,- |
 balkon kr. 225,-
MedlemsRabatPris: gulv kr. 180,- | balkon kr. 155,-
Børn, unge under 25 år (alle pladser) kr. 120,-
nr. Teateropstilling |
Spisning kr. 140,-
Kærlighed og griskhed går aldrig af mode – derfor har
historien om Henrik og Pernille underholdt os siden 1724.
Handlingen er morsom, forviklingerne mange og forvirringen total, når tjenestefolkene, Henrik og Pernille, forelsker sig, mens de i hemmelighed hver især udgiver sig for at være deres respektive herskab – henholdsvis Leander og Leonora.

Intrigerne når dog nye højder, da det viser sig, at også virkelighedens Leander og Leonora er forelskede.
Med sit livfulde sprog og sikre dramatiske greb, leger Holberg med illusion, bedrag og dobbelt bedrag.
Hvem er hvem, hvem snører hvem og hvad sker der, når to drevne intrigemagere vikler sig ind i hinandens net?


Gæstespil fra Folketeatret.
Medvirkende: Paw Henriksen, Trine Appel, Jacob Weble, Kristian Boland, Josephine Nørring, Gitte Siem, Jakob Bjerregaard Engmann, Troels Malling, Bjarne Antonisen.
Instruktion: Geir Sveaass. Scenografi: Marianne Nilsson.

 

 
  MIDDAG & FILM i samarbejde med Biografen

 

 

 

SØNDAG 12.2.2012 KL. 16:00
Pris kr. 295,-

Program :
KL. 16:00 - Film “DAME, KONGE ES, SPION
KL. 18:00 - Middag i Baltoppen
KL. 20:00 - Forpremiere på
I NATIONENS INTERESSE

Menu:
Appelsinbagt laks, med pestocreme serveret på salatbund.
Farseret kyllingebryst med svampecreme.
Røget svinemørbrad med balsamicoglacerede
rødløg og grøntsager.
Rosmarinstegt oksesteg med ratatouille.
Sauterede grøntsager med chili og kokosmælk.
Grønstsagstærte, små urtebagte kartofler, årstidens salat
3 gode oste med tilbehør, Chokoladekage med frugt
brød og smør.

Billetter kan bestilles/købes afhentes i Baltoppen Musikteater i dagtimerne ( mellem kl. 10 og 15 )
tlf. 4477 3060 og i selve biografen om aftenen
( cirka kl. 17 - 20 ).

 

 

 
   BEGGARS ROW

 

 

 

TORSDAG 16.2.2012 kl. 19:30 ! 
Løssalg balkon kr. 135,- | Spisning kr. 135,-  
Beggars Row er det bedste Live Celtic band fra Skotland.

“Life is fun, and when we are in concert, its our party!” Sådan lyder mottoet fra BEGGARS ROW, og som mange vil vide fra gruppens tidligere besøg i Danmark, leverer de fem klanklædte skotter helt op til den beskrivelse. Det er nemlig altid en fest at opleve dem live. I løbet af få minutter gynger og synger hele salen med til deres medrivende folk-rock, som er en blanding af egne numre og traditionelle skotske og irske sange som “Irish Rover”, “Loch Lomond” og “The Long Road”.

Bob Ferguson: Vokal, guitar og fløjte. Neil Nicholson: Vokal,keyboard og guitar.
Farquhar MacDonald: Sækkepibe og violin. David Ritchie: Sækkepibe, bas , guitar og vokal. Ricky Murray: percussion.

 
   DET GLADE VANVID - en djævelsk ond komedie         

 

 

 

TORSDAG 23.2.2012 KL. 19:30
Løssalg: gulv kr. 250,-

MedlemsRabatPris: gulv kr. 180,-
Børn, unge under 25 år (alle pladser) kr. 120,-
Nr. teateropstilling | Spisning kr. 140,-
At elske og ære i medgang og modgang kan blive
rigtig svært, når skilsmissen banker på døren efter
18 års ægteskab.

For de to bitre ægtefæller flytter ondskaben ind i stedet, og parrets skrappe advokater er kun med til at forværre situationen.

Warren Adler skrev romanen, der blev til den succesfulde
film ”The War of the Roses” med Michael Douglas og
Kathleen Turner i hovedrollerne, og nu kan den dramatiske  skilsmissekomedie opleves på de skrå brædder med Ditte Gråbøl og Søren Østergaard i rollerne som ægteparret.

Medvirkende: Ditte Gråbøl, Søren Østergaard,
Birgitte Raaberg og Michael Hasselflug
.
Iscenesættelse: Vibeke Wrede.

 

 
   CIRKUS CIRKÖR "Wear it like a Crown"

 

 

 

SØNDAG 26.2.2012 kl. 16:00
Entré kr. 275,- | Ung u.25 Entré kr. 125,- | Nr. teateropstilling
Forestillingen varer 2 ½ time inkl. pause - anbefales fra 10 år.
Spektakulær nycirkus på Baltoppen
Det verdenskendte svenske nycirkuskompagni Cirkus Cirkör gæster Baltoppen med publikumssuccéen ”Wear it like a Crown” fra 2010. I den flotte forestilling møder man 6 ensomme drømmere; Wizard of Wonder, Miraculous and Supernatural, Marvel of the Century, Wild Weird and Wonderful, Nerves of Steel og Mistress of Mayhem. Figurerne, spillet af de eminente nycirkus-artister, længes efter anerkendelse i fællesskabet.
I et fantastisk visuelt set-up og gennem magi, knivkastning, halsbrækkende akrobatik, dans og mime kæmper de sig mod til, at turde blotte sig; vise deres fejl, frygt og utilstrækkelighed overfor hinanden. Og ikke bare afsløre sine fejl, men også udstille dem og forvandle disse personlige udfordringer til personlige muligheder... "I´m gonna take that fear and wear it like a crown”.


”Wear it like a Crown” er en undersøgelse af nogle af livets store spørgsmål - bl.a. om at turde tage chancer - besvaret med cirkusets sprog. Cirkus Cirkör udspringer af det canadiske Cirque du Soleil og turnerer verden over. Kompagniet modtog prisen for ”Årets Forestilling”, da Reumertprisen i 2006 blev uddelt for forestillingen ”Havfruen, der blev co-produceret med Teater Kaleidoskop. Med forestillingen ønsker Baltoppen at vise sine gæster, at nycirkus er tidens teater. En scenisk form, der i høj grad appellerer til alle sanser og stimulerer både følelser såvel som reflektioner. Se meget mere i pressemeddelelsen herunder.

”Cirkus med magi och hjerte.” - ”Det er en åbenbaring at se Cirkus Cirkör." - "Børnene er som forhekset."- "So much emotion. Brilliant." - "This show is so completly AMAZING! Go and enjoy!" - "Ahhhhhh, loove this song. Circus cikör performed to it, and it was sooooo beautiful. I cried :-)"
Medvirkende: Henrik Agger, Louise Bjurholm, David Eriksson, Jesper Nikolajeff, Fouzia ”Fofo” Ra kez og Anna Lagerkvist  | Idé og instruktion: Tilde Björfors | Musik: Rebekka Karijord.

 
  ALICE I EVENTYRLAND            Arr. Ballerup Ungdomsskole

 

 

 

Tirsdag 6.3 kl. 19:30 - Onsdag 7.3 kl. 19:30
Torsdag 8.3 kl. 19:30 - Fredag 9.3 kl. 19:30
Lørdag 10.3 kl. 14:30 - Lørdag 10.3 kl. 19:30
Pris Voksen kr. 70,-  Børn kr. 35,-

Kom og se årets musical!
Alice følger kaninen ind i Eventyrland – og fra da af, er intet som det ser ud til at være.

Ballerup Ungdomsskole serverer Alice i Eventyrland med alle de klassiske karakterer, som vi alle sammen kender og elsker – men også med et twist, der gør, at der er nye oplevelser til alle. Musikken er kendte pop- rock- og reggea-hits men i eventyrlige versioner. Og Alice selv? Hun skifter facon hele tiden og møder de skøreste figurer, der nok skal få smilet frem hos hele familien.

Der er masser af flotte kostumer, sjov, pjat, farver og ballade i musicalen. Men alvoren ligger også i historien om Alice – for hvem bestemmer egentlig hvornår man er gal eller normal? Og er alle veje virkelig Dronningens veje, eller vil det lykkes Alice at finde sin egen vej?

38 unge synger, danser og skuespiller sig igennem stykket – som de har øvet på i minimum 10 timer om ugen siden september 2011. Og så er der vores eminente liveband, der sørger for at det hele svinger i Eventyrland, så man ikke kan undgå at blive i godt humør. Tag hele familien med i Baltoppen til en topprofessionel teateroplevelse, fremført at nogle af Ballerups mest talentfulde unge.

 

 
  MIDDAG & FILM i samarbejde med Biografen     UDSOLGT!

 

 

 

ONSDAG 14.3.2012 KL. 18:00
Pris kr. 240,-

Program :
KL. 18:00 - Middag i Baltoppen
Under middagen vil
Christine Hermansen
præsentere historien om Caroline Mathilde.
KL. 20:00 - Forpremiere på “EN KONGELIG AFFÆRE”

Menu:
Dampet laks med hummersauce og kongerejer serveret
på salatbund. Hvidløgsstegt kalkunbryst med ratatouille.
Filet royale (Svinekam) stegt med bacon og enebær på
grøntsagsbund. Fyldt oksemørbrad serveret på bagte
rodfrugter. Små stegte kartofler - Årstidens salat
Cheesecakes serveret med frisk frugt.
brød og smør.

“EN KONGELIG AFFÆRE”
Der findes næppe et mere dramatisk kærlighedsdrama i Danmarkshistorien end affæren mellem Chr.VIIs tyske livlæge Johan Struensee og den engelskfødte dronning af
Danmark Caroline Mathilde i starten af 1770’erne.
Med udgangspunkt i det pikante og livsfarlige trekantsdrama mellem den stadigt mere sindssyge kong
Christian, oplysningsmanden og idealisten Struensee,
og den unge, men stærke dronning Caroline Mathilde, er
’En Kongelig Affære’ den gribende fortælling om et passioneret, forbudt kærlighedsforhold, som forandrede
en hel nation - et drama om modige idealister, der risikerede alt for at bane vejen for frihed til et helt folk.

 

 
   PETER LARSEN SHOW Aktuelle Satiriske Spredehagl i 2 Akter.

 

 

 

SØNDAG 18.3.2012 kl. 16:00
Entré kr. 165,- | Nr. Cafébordopstilling
Kaffe & flødeskumskage Kr. 45,-
Forventet varighed 2x45min.
Restbilletter sælges i indgangen fra kl. 15:30
Skuespilleren Peter Larsen indtager Baltoppen, hvor han trækker en række kulturperler og ha-ha-oplevelser på tidens tandtråd.

Peter Larsen har udstillet sig selv i en synd- og stormflod af kostumer, siden han som femårig optrådte for sin voldsomt gangbesværede mormor, der sad i en sofa, og var tvangsindlagt til det ene optrin efter det andet.

Hun var et meget trofast publikum, hun kunne jo ikke gå !
I år er det 30 år siden Peter Larsen blev uddannet socionom
på Roskilde Universitets Center. Lad os være glade for, at han ikke har brugt den uddannelse til andet, end at optræde lige siden.

Publikum vil opleve galoperende morskab, alvor, og satirisk kommentarvirksomhed, hvor nogle af samtidens betændte bylder, bliver godt og grundigt udstillet. Folk med begge ben
på jorden, hænger ikke på træerne.
Der er endnu ledige billetter.

 

 
   TRAD LADS & GREEN STEPS

 

 

 

TIRSDAG 20.3.2012 kl. 19:30
Løssalg balkon kr. 135,- | Spisning kr. 135,-  
Trad Lads spiller irsk folkemusik med livsglæde og nerve.
Deres levende og sjælfulde fortolkning af traditionelle irske melodier og sange, blandet med originale kompositioner, er sprængfyldt med energi og har i snart 15 år begejstret publikum både i Danmark og udlandet. Bjarne Schmidt og Peter Sørensen er irske musikere i hjertet og på gribebrættet, og sammen med Martin O’ Hare’s swingende bodhránspil og Kevin Horans fyldige vokal, er deres virtuose spil med til at skabe den unikke stemning, som irsk musik er så kendt for.
Trad Lads har denne aften inviteret danseensemblet “Green Steps” med på scenen. De tre dansere mestrer Irsk stepdans

 
   GINTBERG LIVE “I LUV JAN”

 

 

 

TORSDAG 22.3.2012 kl. 19:30
Entré kr. 270,-  |  Spisning kr. 150,-
Nr. teateropstilling
Det nye live show, fra en af landets skarpeste komikere og entertainere, bliver et selvafklædende narcissistisk og hylende morsomt ridt ned gennem vores navlebeskuende ’MIG’ kultur.
Er vi dybest set ikke bare en lille smule kolde i røven over emner der ikke involverer én selv? Hva’? Hva’? HVA’?


Hvorfor skal jeg tvinges gennem ulideligt ligegyldige middagssamtaler, der ikke handler om mig? Hvad kan der være forkert i at opdatere sin Facebook profil på toilettet?? Hva’? Hva’? HVA’? - I LUV JAN bliver showet der på smukkeste vis inddrager netop DIN fantastiske by i en fabulerende lokal medie mølle betragtning! - I LUV BALLERUP!

Så kan det ikke blive mere dejlig MIG vel? Hvis du er fra BALLERUP vel at mærke, ellers må du vente til Gintberg kommer og skriver I LUV BALLERUP...hvis du altså er fra BALLERUP!
Gintbergs seneste live turné ligger 3 år tilbage.
Dengang satte han fremtiden på landkortet med det anmelderroste show ”Fremtid.nu”.

Siden da har Jan lagt landet øde og byer tomme, med et succesfuldt TV comeback i DR1 serien ’Gintberg på kanten’. Her har han med et sympatisk, hjerteligt og empatisk glimt i øjet, portrætteret skæve og skønne flækker i Danmark. Et program som han selv er idémand og ophavsmand bag.

UDSOLGT !

 
  Forårskoncert med Baldur

 

 

 

SØNDAG 25.3.2012 KL. 15:00
Entré gulv kr. 90,-  balkon kr. 70,- | Unr. Cafébordopstilling
Restbilletter sælges i indgangen

Et velkommen til foråret med hyggelige Tivolitoner
med sang og musik fra den gamle have
- fra pantomimeteater til koncertsal -

Som gæstesolist musicalsangerinden:
Christina Elisabeth Mørkøre.

Cafeopstilling med salg af drikkevarer og
de traditionelle hjemmelavede kager.

Billetter kan købes i Mæhles Boghandel,
Centrumgaden 9 eller  bestilles hos Baldur
på tlf. 4497  6373

 

Billetter kan købes i Mæhles Boghandel, Centrumgaden 9 eller  bestilles hos Baldur på tlf. 4497  6373

 
   MORDETS MELODI          Gæstespil fra Det Kgl. Teater

 

 

 

MANDAG 26.3.2012 KL. 19:30
Løssalg: gulv kr. 250,- |
 balkon kr. 225,-
MedlemsRabatPris: gulv kr. 180,- | balkon kr. 155,-
Børn, unge under 25 år (alle pladser) kr. 120,-
nr. Teateropstilling |
Spisning kr. 140,-
Restbilletter sælges i indgangen fra ca. kl.19
- genopførelse af Tavs Neiiendams kultradiospil fra 1943
Det emmer af gys, melankoli og musikalitet, når vi bliver draget ind i den spændende historie om en seriemorder, der jagter hver en kvinde i byen ved navn Sonja.

Mordene ledsages af en lille henrivende fransk vise,
men hvem står bag? Se om de snarrådige politihjerner i evigt selvsving kan opklare de lumske melodimord, inden alle byens Sonja’er er døde.
Skuespillerne sidder ved langborde med tændte mikrofoner og lægger krop og sjæl i at betjene vindmaskine, tordenplade m.m. for at skabe den rette stemning, mens musikerne svinger guitar, trommesæt og keyboard.
Der har altid været rift om billetterne ved opførelser af Mordets Melodi, der, udover at have status som kultradiospil, også blev udødeliggjort at Bodil Ipsens filmatisering i 1944 med bl.a. Ib Schønberg og Poul Reichardt på rollelisten.

Medvirkende: Rasmus Botoft, Jens Jacob Tychsen, Tina Gylling
Mortensen, Jens Bjørnkjær, Lisbeth Wulff og Mikkel Hess
.
Iscenesættelse: Tue Biering

 

 
  FAKIREN FRA BILBAO   Gyserkomedie for hele familien(6 år)

 

 

 

MANDAG 9.4.2012(2.påskedag) kl. 16:00
Restbilletter rabatpris kr. 120,-
Løssalg: gulv kr. 250,- |
 balkon kr. 225,-
MedlemsRabatPris: gulv kr. 180,- | balkon kr. 155,-
Børn, unge under 25 år (alle pladser) kr. 120,-
nr. Teateropstilling |
Spisning kr. 110,-
Restbilletter sælges i indgangen fra kl. 15:30
En halvt fordærvet fakir, et mølædt elghoved, en
svigefuld julemand, en slesk bedemand, et par
forbrydere og en kleptoman er bare nogle af
ingredienserne i denne morsomme og uhyggeligt hyggelige forestilling baseret på den populære bog af samme navn.

Historien om de to tvillinger, Kamma og Tom, der
sammen med deres mor flytter ind i bedemandens
faldefærdige barndomshjem, blev med stor succes
filmatiseret i 2004, hvor Ole Thestrup, ligesom i denne
hæsblæsende familieforestilling, spillede rollen som den
bizarre bedemand.

Gæstespil fra Folketeatret.
Medvirkende: Ole Thestrup, Kristian Holm Joensen, Sofie Stougaard, Jens Frederik Sætter-Lassen, Line Bie Rosenstjerne, Søren Hauch-Fausbøll,
Max Hansen.

I alt 8 medvirkende. Instruktion: Jan Hertz.

 

 
   THE ISLANDERS,DK

 

 

 

TIRSDAG 10.4.2012 kl. 19:30
Løssalg balkon kr. 135,- | Spisning kr. 135,-  

The Islanders Folkband spiller et forrygende potpourri af traditionel skotsk og irsk folkemusik. Deres optræden er krydret med glæden ved musikken, spontanitet og humor.

Repertoiret spænder over den traditionelle skotske/irske musik såsom The Corries og The Dubliners til den mere moderne, populære stil som Wolfstone, Runrig og U2.

 

 

 
   LUKAS GRAHAM m/band                       UDSOLGT!       

 

 

 

TORSDAG 12.4.2012 kl. 20.00
Entré kr. 197,- | Ståkoncert - siddepladser på balkon
Dørene åbnes kl. 19:00 - Forventet sluttid ca. kl 22
Baltoppen præsenterer stolt Danmarks nye stjerne!
Den unge Lukas og hans band lagde i september en live optagelse op af sangen "Criminal Mind", op på YouTube.
Den er nu set næsten 500.000 gange!
Hans første single ”Ordinary Things”, blev kåret som årets danske "Ugens Uundgåelige" af P3s lyttere. Og dette med mere end dobbelt så mange stemmer som nr. 2 og 3!
I februar udkom hans anden single: "Drunk in the Morning",
hvis youtube-video nærmer sig de 1 mill. visninger.
Hans debut album slippes d. 26. marts.

Det unge komet-band optræder langfredag d. 6. april til
P3 Guld - DR's prisfest live i DR2 og på P3.
De vinder sandsynligvis én eller flere priser ... og bare 6 dage efter kan de opleves live på Baltoppen, som afslutning på en mega-lang Danmarksturné med bl.a. 3 udsolgte koncerter i VEGA. Med en soulfyldt og fængende lyd kombinerer bandet og Lukas Graham de gamle værdier og traditioner indenfor den amerikanske soul med egen energi og sound, og tvinger publikum til at være med og til at dele begejstringen over musikken.
                    

 
  JOHN OATES BLUES BAND(US) Den rå 1/2 del AF "HALL & OATES"

 

 

 

FREDAG 13.4.2012 kl. 20.00
Entré kr. 242,- | nr. Cafébordopstilling
Forventet varighed 90 min.
Restbilletter sælges i indgangen fra kl. 19:30
Amerikansk tilbagelænet guitarbaseret Nashville blues af den slags, hvor Mississippi flyder over med bourbon.
Efter 4 gigs i Japan indleder den legendariske singer/songwriter John Oates sin Europaturné i Ballerup.
Baltoppen præsenterer med stolthed denne ene halvdel af den verdenskendte pop/rock/soul duo ”Halls & Oates”.

Siden 70' erne har duo’en solgt over 80 mill. albums med hits som ”Maneater”, "You aMake My Dreams Come True", ”Private Eyes” og "Rich Girl" og medvirkede i de store charity events ”We are the World” og ”Live Aid”.

John Oates har de senere år genfundet sine rødder og udgivet 6 R&B og Southern Roots soloalbums i. Oplev den mere rå side af Philadelphia-musikeren med både italiensk, spansk/maurisk og britisk blod i årene. Hans 2011 album ”Mississippi Mile” leverer en friskhed og en overraskende lyd i sammenligning med den mere naive soul, som er Hall & Oates brand. Live-albummet
”The Bluesville Sessions” er netop udgivet på WBA Records. Bandet består af Mark Newman (slide/g), Kevin McKendree (keys), Michael Mercier (b) og John Michel (dr).
Hør interview på Inside MusiCast

 
  SWINGTIME med Bobo Moreno og Big Blue Band

 

 

 

SØNDAG 15.4.2012 KL. 15:00 (dørene åbnes kl.14.30)
Entré voksne kr. 100,-  børn kr. 50,- | Unr. Cafébordopstilling

Bobo Moreno er suverænt en af Danmarks bedste og mest alsidige sangere inden for sit felt. Hans udtryksform er ganske ubesværet og ukompliceret. Han er en vaskeægte crooner, som kan kalde sig ”Kongelig hofleverandør”, idet han var en af de optrædende ved kronprinsebrylluppet. En stadig støt voksende publikumsskare hylder ham for hans smukke swingende sang og charmerende performance. En meget karismatisk sanger med sin helt egen lyd og tone. Han løfter musikken optimalt og kan få ”hele verden til at stå stille”. Bobo Moreno har optrådt til små og store koncerter som sanger, ligesom han har sunget kor for Sanne Salomonsen og optrådt i TV og været i studiet med D.A.D. Alle ting som viser Bobo Morenos helt enestående alsidighed som musiker.

Big Blue Band - Et 18-mands danse- og swingorkester hvis klang og spillestil giver mindelser om de store amerikanske danse- og swing-bands. Orkestret har høstet stor anerkendelse fra mange sider for deres opførelser af Duke Ellingtons Sacred Concert i bl.a. Baltoppen. I hverdagen har orkestret sine egne vokalister: Mette Darling og Jesper Brun, hvilket giver orkestret en unik mulighed for at præsentere alle de kendte og populære swingnumre, som bl.a. Frank Sinatra og Natalie Cole har sunget. Orkestret dirigeres af kapelmester Tonni Jensen.

Billetter kan købes i Mæhles Boghandel, Centrumgaden eller
rekvireres hos Bjarne Lohse på tlf. 5099 8868

Email: blohse@mailme.dk eller hos orkestermedlemmer.Billetsalg ved indgangen.

 
  TeaterBilletDag 

 

 

 

SØNDAG 22.4.2012 KL. 14:00-16:00
Entré gratis -
Her kan du aflevere dine billetønsker til den kommende
sæson, se indmeldelses- og bestillingskuponen bagest i Baltoppens katalog SCENEKUNST 2012/13, mens du
nyder kaffe, musikalsk underholdning fra scenen og
hinandens selskab. arrangementet slutter kl. 16:00.

 

 

 
   DJURSLAND SPILLEMÆND

 

 

 

TIRSDAG 8.5.2012 kl. 19:30
Løssalg balkon kr. 135,- | Spisning kr. 135,-  
Djursland Spillemænd blev dannet i 1974 og kan således slutte sig til den eksklusive del af den danske rock-scene, der har kunnet fejre 30-års jubilæum i musikbranchen. Men selvom bandet har tourneret siden 1974, er det stadig et suverænt live-band med masser af spilleglæde og vilje til at få musikken helt op at stå på de høje nagler. Djursland Spillemænd startede som et akustisk folkemusik-orkester, men der er løbet meget strøm igennem instrumenterne siden og bandet er i dag et folk-rockband. Sporene tilbage til folkemusikken er dog stadig lige tydelige og sammen med det øvrige repertoire, udgør det en musikalsk rejse i en mangfoldighed af forskellige stilarter.
Djursland Spillemænd er: Helge Sørensen : Guitar, mandolin, sang
Dave Glowasky : Violin | Carsten Sørensen : Bas, sang   
Nikolaj Banke : Trommer | Bo Thalund  : Keyboard, sang
Tommy Kusk:Percussion | Rasmus Stenholm : Hammond B3 | Trine Rebold :sang